You are currently viewing Nyt fra TSØ Ungdom

Nyt fra TSØ Ungdom

Inden længe er det nytår, og det er tid til at se frem mod den anden halvdel af sæsonen.

Til de herlige juledage havde spillerne fået et fysisk program af Jacob Baagøe, og der venter to træninger mellem jul og nytår for U17, U19 og 2. division. 

Når 2024 bliver til 2025, så starter træningen op igen den 2. januar, hvor fokus på udvikling af den enkelte spiller fortsætter, og hvor en række spændende kampe venter i både U17 og U19 ligaen, samt 2. division A for U17 2.

U17 drenge 1 spillede sig i ligaen før jul – med lidt hjælp fra de andre hold – og skal møde følgende modstandere i ligaen efter nytår:

  • TMS Ringsted
  • Gunslevholm Idrætsefterskole
  • FIF
  • Ajax København-Kies
  • Nordsjælland Håndbold

Sæsonen starter fredag den 10. januar i Valby Hallen mod Ajax.

U19 drengene fortsætter i ligaen og starter mod TMS Ringsted på hjemmebane den 15. januar. Udover TMS Ringsted byder rækken på kampe mod:

  • HØJ
  • FIF
  • Nordsjælland
  • Ajax
  • Roskilde
  • HIK-VSH

U17 drenge 2 er havnet i pulje med følgende hold i 2. division A:

  • Gunslevholm Idrætsefterskole 3
  • Dalby G&IF
  • SØS Idræt 2
  • Halstedhus IF

U17 drenge 2 starter sæsonen op mandag den 22. januar mod Dalby.

TSØ Ungdom vil ønske alle et rigtig godt nytår. Vi ses i 2025 til en masse gode kampe!