Grundet Covid-19 spiller vi med en del restriktioner til vores hjemmekampe. Her kan du læse om vilkårene.
Vi fortsætter med at spille med begrænset tilskuerkapacitet pga. COVID-19. Vi håber på forståelse, og at vi får nogle gode hjemmekampe alligevel.
Vi skal blandt andet sikre afstand mellem vores publikummer, hvilket giver nogle udfordringer.
OBS: Der skal bæres mundbind, når I bevæger jer rundt i hallen - mundbindet kan tages af, når I sidder på jeres plads.
Vi har et begrænset antal pladser i hallen, og vi har valgt at prioritere at Partnere og indehavere af sæsonkort får fortrinsret.
Evt. ledige billetter sættes til salg på hjemmesiden nogle dage før.
Partnere og indehavere af sæsonkort SKAL igen tilmelde sig til kampen, og skal sende os alle navne og telefonnumre på forhånd på dem, der anvender pladserne. Der er ingen ståpladser til kampene.
Vi håber dog alligevel på, at vi får god stemning i hallen og nogle gode hjemmekampe.
Kampene spilles Maribo Hallerne. Du kan følge kampene live i Radio Sydhavsøerne og på Tophaandbold.dk.