Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Uafgjort mod Grindsted

Uafgjort mod Grindsted

Team Sydhavsøerne har det svært med udekampene i denne sæson, og det var også tilfældet mod Grindsted. Et comeback i de sidste minutter gav uafgjort 30-30.

Kampen begynde i højt tempo fra begge sider, og de to hold følges fint af til 8-8 efter et kvarter. På dette tidspunkt går Grindsted op i et offensivt 5-1 forsvar, der driller TSØ-drengene, som brænder lidt for mange chancer. Grindsted kommer foran 11-9 og 13-11, og slutter halvlegen med at være foran 15-12.

I starten af anden halvleg kommer TSØ bedre med, ikke mindst fordi to overtalssituationer udnyttes. Men Grindsted giver ikke op, og fortsætter med det offensive forsvar. TSØ har igen svært ved at få scoret. Efter 45 spilleminutter står der 22-20 på tavlen.

Midt i anden halvleg svarer Team Sydhavsøerne igen, ved at gå over til at spille 7 mod 6. Selvom det giver Grindsted et par hurtige scoringer, så lykkes taktikken. TSØ går fra 23-20 til 24-23 og kort efter til 28-27, og er med igen. Grindsted er dog ikke til at stoppe, og de får scoret et par gange, og så er stillingen 30-27.

Niels Dahl får en udvisning da der resterer to minutter, og TSØ skal således spille kampen færdig med en mand i undertal. Zanotti tager timeout.

Nicklas Bjerre Petersen får scoret. TSØ får straffe, som Kaagaard scorer på, og i de døende sekunder af kampen for Nicklas Bjerre igen scoret, og dermed ender kampen uafgjort 30-30.

TSØ-topscorer blev Kasper Olsen med 6, der deler topscorertitlen med Mikkel Kaagaard, der scorer 6 ud af 6 mulige straffekast.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram