Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Uafgjort i drama mod HØJ

Uafgjort i drama mod HØJ

Team Sydhavsøerne gik uafgjort med hjem fra udekampen mod HØJ, på trods af problemer med ressourcerne, der ikke blev mindre efterhånden som kampen skred frem.

Team Sydhavsøerne havde ellers svært ved at få spillet til at køre i kampens første minutter, og var bagud 6-1 da Ian Marko Fog tog kampens første timeout efter knapt 8 minutter. Det stabiliserede spillet, og stille og roligt fik TSØ spist sig ind på HØJ, Først med 6-4 efter 12 minutter, hvorefter HØJ slog igen til 9-5. TSØ begyndte at få både forsvar og angreb bedre sat op, og kom på 10-9. I denne periode var det TSØ der var bedst, og efter 25 minutter blev der udlignet til 11-11. I halvlegens sidste sekund får Niklas Bomholt sat en scoring ind til TSØ-føring 14-15.

2. halvleg var en ret ligesidet forestilling, selvom TSØ var foran med to flere gange, bl.a. ved 20-22 med 15 minutter tilbage. På dette tidspunkt måtte en ellers velspillende Lukas Eichwald udgå, hvilket gav spilletid til den nytilkomne TSØ-spiller Nicholas Skytte, der også fik scoret sit første mål i TSØ-trøjen. De to hold fulgtes fortsat, og HØJ holdte kort snor i TSØ-føringen.

Kræfterne var ved at være brugt op, og Kasper Olsen var nærmest eneste skudtrussel med tre scoringer i træk. Ved stillingen 29-30 med 1 minut igen, får Daniel Astrup en udvisning, og TSØ må spille kampen færdig med en mand i undertal, og meget få spillere tilbage at spille med. HØJ får udlignet til 30-30, Bomholt må også udgå med en skade – dommerne dømmer passivt spil på TSØ, HØJ scorer til 31-30 på tomt mål. Med 11 sekunder af kampen får Kasper Olsen reduceret til slutresultat 31-31, efter en meget nervepirrende afslutning.

TSØ-topscorer blev Mikkel Kaagaard med 9 (heraf 6 på straffe), efterfulgt af Lukas  Eichwald med 7 og Kasper Olsen med 6 scoringer.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram