Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
TSØ tidligt på ferie

TSØ tidligt på ferie

Team Sydhavsøerne tabte sæsonens sidste kamp, på udebane mod Skovbakken.

Med en Niels Dahl helt ude, en Mikkel Kaagard der kun kom på banen ved straffekast og en Alexander Nielsen der ikke var på toppen, indkasserede Team Sydhavsøerne endnu et nederlag på udebane. Hele 37 -29 stod tavlen på efter 60 minutter i IK Skovbakken.

Efter stillingen 4-4, så Skovbakken sig ikke tilbage og scorede efter behag hos et forsvar der ikke kunne leve op til tidligere præstationer. Oliver Larsen gjorde hvad han kunne i Sydhavsmålet og havde det ikke været for flere store redninger af Oliver, så havde Skovbakken rundet de 40 scoringer.

Kasper Olsen blev Team Sydhavsøernes topscorer med 8 scoringer og flere flotte assists, mens Lukas Eichwald fulgte efter med 7 og Nicklas Bjerre med 6 scoringer.

En af de unge talenter der netop har skrevet kontrakt med Team Sydhavsøerne, Gustav Murel, var med i dagens opgør og kvitterede med 2 scoringer.

Team Sydhavsøerne slutter en turbulent sæson på en 8. pladsen og kan se frem mod en sommerpause, inden den nye cheftræner Jakob Green tager fat med opbygningen mod en ny sæson.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram