Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
TSØ faldt med ære i Skive

TSØ faldt med ære i Skive

Team Sydhavsøerne spillede lige op med Skive i store dele af kampen, men gik kold i de afgørende minutter, og tabte med 26-23.

Skive havde kun sat 3 point til i hjemmekampene i denne sæson, og Team Sydhavsøerne ændrede ikke på dette. Det var dog en meget lige kamp, hvor Oliver Larsen i målet og Andreas Stryger i angrebet, var TSØ's bedste.

Team Sydhavsøerne lagde ud med 7 mod 6, men havde alligevel svært ved at komme til scoringer. Der skulle gå 5 minutter før den første TSØ-scoring kom. Men kort tid efter kom TSØ igang, og der stod 3-3 på tavlen.

Et par tekniske fejl gav Skive muligheden i den anden ende, og de kunne øge til 6-3, og da Skive scorer til 8-5 beslutter Team Sydhavsøerne at gå væk fra 7 mod 6. Det gav dog ikke pote i første omgang, eftersom Skive kom foran med 10-5 i en periode hvor TSØ afsluttede skidt, og ikke scorede i 9 minutter.

Men så kommer der mere ro og beslutsomhed i Team Sydhavsøernes spil, og det gav overtaget til udeholdet. Oliver Larsen er sat i målet, og han har et par gode redninger. TSØ scorer 4 gange i træk, og reducerer til pausestillingen 11-10.

Anden halvleg var en meget lige forestilling i 48 minutter, hvor TSØ reducerer til 11-11 og 14-14, og efter 41 minutter kommer kampens første TSØ-føring til 15-16. Holdene bytter fortsat mål til 18-19.

Tekniske fejl gav igen Skive muligheder for at score, og med tre hurtige scoringer kom Skive op på 21-19, i en periode hvor Daniel Astrup er udvist. TSØ reducerer til 21-20, men i de næste minutter får TSØ en ny udvisning og går desværre kold. Skive øger derfor til 24-20 med 4 minutter tilbage. Udvisningerne fik stor betydning.

Team Sydhavsøerne gør hvad de kan i de sidste minutter, men kan ikke indhente Skive, og kampen ender 26-23.

TSØ-topscorer blev Andreas Stryger med 6, efterfulgt at Niels Dahl og Niklas Bomholt med hver 4.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram