Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne med kontinuitet på trænersiden

Team Sydhavsøerne med kontinuitet på trænersiden

Efter en meget anderledes tid, som har budt på kreative træninger og diverse nedlukninger, arbejder vi i TSØ videre med samme stærke team omkring U17/U19 og 3. div.

For Team Sydhavsøerne er det træningsmiljøet og udviklingen af den enkelte spiller, der er i centrum. Vi er både på kort og lang sigt afhængige af alle, og dermed skal alle føle, de gennemgår en udvikling og er en del af den kultur og de værdier, vi gerne vil drive vores håndboldtilbud med fokus på.

Som tidligere år tilbyder TSØ et attraktivt setup til den kommende sæson – et setup som kan rumme elite såvel som bredde:

Træner for 3. division: Bo Fremming.
U19-træner: Henrik Cieslak.
U17-træner: Kenneth Jørgensen.

Der været stor fokus på, at setuppet skal have plads til alle – også dem, der ikke umiddelbart har ambitioner om at gøre karriere inden for håndbolden.

 

TSØ U17

Cheftræner for U-17: Kenneth Jørgensen

Kenneth udtaler:

”Sidste sæson fik jeg virkelig set hvad og hvordan vi kan være med til at flytte spillere, til både at udvikle sig individuelt og i spilforståelse. U17 lukrerer i høj grad på samarbejdet med U19 og senior, de udvikler sig både fysisk og mentalt. Men det kræver mødestabilitet og ihærdighed – ikke mindst i styrkelokalet.

VI kommer til at sætte fokus på at samle spillerne hvor nogle har været på efterskole, nogle rykkes op og nogle forbliver U17. Der skal skabes en homogen trup med høj grad af fællesskabsfølelse. Samtidig vil vi prioritere individuel træning med fokus på tekniske kompetencer i begge ender af banen.”

 

TSØ U19

Cheftræner for U-19: Henrik Cieslak
Assistent: Holdleder: Ulrik Murel

Henrik udtaler:

”2020-21 sæsonen sluttede igen for tidligt, med fantastisk spil og stærk udvikling hos alle spillere. Jeg vil arbejde stenhårdt for at samle 02/03 årgangene til en stærk enhed, som har arbejdet godt sammen de sidste 1½ år og vi skal have masser af teknik, styrke og det hurtige spil ind, hvor vurderingsspil kommer i højsæde.

VI kommer til arbejde meget sammen med 3. division, hvor en stor del af spillerne også vil få kampe og dermed opnå udvikling  - ikke mindst fysik og taktisk.”

 

Inspirator og sparringspartner i talentgruppen:

Igen i denne sæson kommer Johan Zanotti på tværs af holdene til at agere inspirator.

En stor kapacitet til en sådan funktion. Zanotti har et imponerende CV – svensk og norsk ungdomslandstræner og hovedansvarlig for talentudviklingen i LUGI i Sverige, er blot nogle af de funktioner, der har relevans til opgaverne i Team Sydhavsøerne.

Zanotti, vil deltage i 1-2 træninger om ugen, både på gulv, men også som inspirator og med henblik på sparring med trænerne. Herudover vil han overvære hjemmekampe og også her agere sparringspartner for trænerne.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram