Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Sejr over HØJ i sidste hjemmekamp

Sejr over HØJ i sidste hjemmekamp

Efter en dårlig 1. halvleg, kom TSØ ud til 2. halvleg med en helt anden tænding, og besejrede HØJ med 30-27.

Det var HØJ der havde mest at spille for, eftersom de stadig kunne nå tredjepladsen, men det var Team Sydhavsøerne der havde noget at bevise - og det gjorde vi i 2. halvleg.

Første halvleg var præget af, at Team Sydhavsøerne ikke kunne få spillet til at køre. 2-2 efter 5 minutter blev til 4-8 efter 15 minutter. Lidt for mange tekniske fejl betød ofte at bolden ikke gik i mål, og så kunne HØJ øge føringen. Ved halvleg var TSØ bagud med 5, da stillingen var 13-18.

Men en god snak i omklædningsrummet gjorde, at TSØ-spillerne kom ud til 2. halvleg med en helt anden gejst og koncentration. Tingene begynder at lykkes, og kort inde i halvlegen sættes HØJ under pres.

16-19 efter 37 minutter blev til 19-20 efter 40 minutter, og midt i halvlegen var der udlignet til 21-21. I de følgende minutter blev der byttet mål til 25-25, men to hurtige scoringer gav en 27-25 føring til TSØ med 5 minutter igen.

En timeout fra HØJ ændrede dog ikke noget, og så kørte Team Sydhavsøerne sejren i land. Slutfacit blev 30-27, og TSØ havde besejret rivalerne fra Sjælland i sæsonens sidste hjemmekamp.

Man of the Match blev Bastian Stræde, kåret af Dorthe Vistisen fra Guldsmed Kelø og Steen Andersen. TSØ-topscorer blev Niels Dahl med 6, efterfulgt af Bastian Stræde og Mikkel Kaagaard med hver 5 (3 af Kaagaards mål var på straffe).

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram