Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Nederlag til Nordsjælland

Nederlag til Nordsjælland

Team Sydhavsøerne var på en svær opgave fredag aften i Hillerød, hos Nordsjælland Håndbold, der lige nu topper 1. div. Kampen slutter 32-29.

Fra kampens start fik Nordsjælland Håndbold hurtigt slået et hul og kunne på den måde styre kampen. Med en sejr kan Nordsjælland Håndbold komme endnu tættere på en oprykning til håndboldligaen. 

Team Sydhavsøernes Kristian Lund Vukman måtte forlade banen efter blot 10 minutters spil med kraftige smerter i højre knæ. Han har tidligere gennemgået en operation i samme knæ for en korsbåndskade. Kristian Lund Vukman lå længe ved sidelinjen med en kølepose på knæet.

Efter 12 minutter har Nordsjælland slået et hul på 2 mål (6-4) der gør det svært for Team Sydhavsøerne at få overtaget i halvlegen. Ved pausefløjtet står det 15-12 til hjemmeholdet.

Nordsjælland kom stærkt ud til anden halvleg og får skabt et endnu større hul. I løbet af kort tid var en 3-målsføring blevet til en 5-målsføring til Nordsjælland.

Det virkede ikke på det tidspunkt som om Team Sydhavsøerne havde så meget at kæmpe med, hvori mod Nordsjælland helt fra starten satsede på at vinde kampen mod Team Sydhavsøerne.

Men med 15 minutter tilbage vender kampen og Team Sydhavsøerne får igen kontakt med Nordsjælland. Med 11 minutter igen har Team Sydhavsøerne kæmpet sig tilbage i kampen til 25-24, og kommer også op på 28-27.

I de sidste minutter af kampen skruer Nordsjælland holdbold dog op for styrken, og sætter Team Sydhavsøerne på plads. Kort før sidste fløjt er TSØ bagud med 5, og Nordsjælland er for stærke. TSØ får dog scoret kampens sidste to mål.

Kampen slutter 32-29 og Nordsjælland sikrer sig vigtige point i kamp om oprykning til ligaen.

TSØ-topscorer bliver Andreas Stryger med 7, efterfulgt af Nicklas Bjerre Petersen og Mikkel Kaagaard med hver 6 rene scoringer.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram