Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Ærgerligt uafgjort i Odense

Ærgerligt uafgjort i Odense

Det rakte desværre ikke til mere end et point, da Team Sydhavsøerne spille uafgjort 30-30 mod HC Odense.

TSØ kom fint ind i kampen - vi spillede os til gode chancer og særligt Alexander havde tur i den. Vi dækkede op med god intensitet, men dettte til trods fandt Odense dog for ofte vej til målet alligevel - tit på returbolde eller pga. en misset tackling. 

Det var en helt lige kamp, da Bomholt udlignede til 6-6, men herfra gik det mere eller mindre i stå. De næste knap 14 minutter formåede vi ikke at sætte den i mål, trods flere overtalsperioder og mange fine chancer. 

Da Olsen igen fandt vej til målet, var det til stillingen 7-11. Resten af halvlegen spillede TSØ med succes 7 mod 6 og vi kom lettere til scoringer. Odense var dog gode til at skabe ubalance i vores forsvar og fik gentagne gange skudt forbi en parade eller spillet en stregspiller fri og gav dermed ikke vores keepere optimale betingelser for at levere redninger.

Vi måtte gå til pause bagud 13-16 - primært grundet en skidt periode midtvejs.

Der blev fortsat byttet mål fra starten af anden halvleg, indtil HC Odenses centrale forsvarsspiller, Morten Kirkeby fik sin tredje to-minutters udvisning og dermed rødt kort. Det rystede tydeligvis Odenseholdet, og i perioden der fulgte var det TSØ, der var i teten. Forsvaret begyndte at tage den rigtige højde og få afslutningerne udad i banen, hvilket gav redninger og kontramål eller scoring i frit mål. Efter 42 minutter bragte vi os efter fire må i træk i front med 23-22. 

Føringen blev sidenhen udbygget til to, men med ti minutter igen, lignede det dejavu fra de foregående kampe. Frie afslutninger blev brændt og Odense kastede de sidste ressourcer ind i angrebsspillet og vendte med tre scoringer i træk igen kampen på hovedet. 27-28 var vi bagud, med kun fem minutter igen. 

To af TSØs på dagens bedste, Olsen og Alexander, tog dog ansvar og bragte os tilbage i front.  

I en højdramatisk afslutning rakte det desværre ikke til mere end et point. Alexander havde muligheden for at score sejrsmålet, men en parade gav Odense en fortjent uafgjort.

TSØ-topscorer blev Kasper Olsen med 9, efterfulgt af Alexander Nielsen og Daniel Sørensen med hver 5.

Næste kamp er hjemmekampen mod TM Tønder, på søndag 7/2 kl. 15. Kampen sendes live på Facebook - klik her for at finde udsendelsen

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram