Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Vi er sultne efter point

Vi er sultne efter point

Team Sydhavsøerne spiller på hjemmebane mod HEI Skæring, og trænerteamet fortæller at spillerne er sultne efter point. Læs optakt her...

Trænerteamet Nick og Zanotti varmer op til kamp med denne optakt:

- Vi er sultne efter at få point - så er det sagt. Søndagens modstander fra HEI Skæring skal mærke at vi er sultne, og det kommer de til. Efter fem kampe med kun en enkelt sejr, er det ved at være tid til vi får vendt bøtten og få nogle point på kontoen.

- Vi har kæmpet med at særligt vores anden halvleg ikke har været gode nok, selvom vi er gået til pause med en god følelse og tilpas fysisk tilstand. Alligevel er det lykkedes vores modstandere at hive sejren hjem, særligt på at lave usædvanligt mange mål i anden halvleg.

- Søndagens kamp skal vise et andet billede, da vi har forsøgt at justeret nogle ting til som gerne skulle give sit udslag i netop det - altså at vi taktisk formår at sætte skarpere ind overfor de tiltag modstanderen kommer med, at vores angreb afvikles i tempo og resulterer i mål så vi undgår modstanderen kontrafase, samt at vi i den grad formår i vores defensiv at sætte en stopper for den målbølge vi har været ramt af.

- Vi har nogle drenge som hverdag træner hårdt og målrettet, og som er skuffet over vi ikke har omsat det til flere point - det skal vi lave om på i dag. Støt drengene, og lad os sammen få 2 point.

Bestil billet til kampen her.

Kampen spilles søndag 6. oktober kl. 15 i Maribo Hallerne. Du kan følge kampen live i Radio Sydhavsøerne og på Tophaandbold.dk.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram