Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
TSØ ude af oprykningskampen

TSØ ude af oprykningskampen

Team Sydhavsøerne tabte 28-29 i 2. kamp mod Tønder, og er ude af oprykningskampen

Team Sydhavsøerne kom skidt fra start, og bortset fra et straffemål, scorede TSØ kun én gang i kampens første 9 minutter, til 2-6. TSØ kommer endda bagud med 7, da Tønder scorer til 5-12 efter 18 minutter. En ændring til et mere offensivt 5-1 forsvar får dog rettet op på stillingen, og TSØ får reduceret til 10-13. Tønder kommer dog stærkt igen og går til pause med føringen 12-17.

Starten på 2. halvleg er ikke meget bedre, idet Tønder kommer på 12-20, men efter i løbet af halvlegen kommer TSØ bedre med, og scorer bl.a. til 18-12 efter 45 minutter. 

Det ser sort ud med 6 minutter tilbage, hvor Tønder fører 21-27. Men en veloplagt Morten Damgaard får scoret et par gange, bl.a. til 22-27 og 25-28. TSØ satser hele butikken med 4-2 forsvar og helbane pres, og det er lige ved at lykkes. Alexander Nielsen scorer til 26-28 med 3 minutter igen, og igen til 27-28 med 1 minut igen. Bastian Stræde får endda scoret til 28-28, hvor der resterer 11 sekunder, men det er ikke mere tid - Tønder får i sidste sekund scoret til slutfacit 28-29.

TSØ er dermed ude af oprykningskampen. Der resterer nu kun én opgave, og det er pokalkampen mod FIF mandag d. 6. maj.

Topscorer for TSØ blev Morten Damgaard med 7 mål. Han blev også kåret til Man of the Match af Cille fra Meny Maribo.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram