Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
VI ER KLAR TIL KVAL-KAMPE

VI ER KLAR TIL KVAL-KAMPE

TSØ vandt udekampen mod Stoholm med 20-24, og da Skive samtidig tabte til HØJ, er TSØ sikker på at skulle spille kvalifikationskampe i påsken.

Det ligger således fast, at Team Sydhavsøerne skal spille kval-kampe, skærtorsdag ude i Tønder, og 2. påskedag kl. 15 hjemme i Maribo.

Kampen i Stoholm forløb således:

Team Sydhavsøerne kom bedst fra start, med en 1-3 føring efter 5 minutter. Men ellers var det småt med scoringerne i halvlegen, for begge hold. Efter 15 minutter stod der således kun 4-4, efter gode redninger fra begge holds målmænd. Stillingen blev 6-6 efter 24 minutter, hvor efter Stoholm havde bedst fat og kom på sin første føring til 7-6. Team Sydhavsøerne var inde i en scoringspause på 8 minutter, mens Stoholm kom på 8-6. TSØ fik dog sat et par vigtige scoringer ind, og pausestillingen blev 10-9.

Fra starten af anden halvleg så det ikke meget bedre ud. Men godt forsvar, blandt andet med en aggressiv Morten Damgaard, kombineret med tre Bomholt-scoringer, gjorde at TSØ fik reduceret og endda kom på 13-15.

Stoholm var ved at komme igen ved stillingen 17-18, men Team Sydhavsøerne var skarpest i slutfasen, hvor der stod 19-21 efter 50 minutter. Næste scoring kom først efter 57 minutter, da Stoholm reducerede til 20-21 – men efter slet ikke at have scoret hele kampen, kom der to vigtige scoringer fra Kristian Lund Vukman, og med Kaagaard sidste scoring i kampen, ender det med en 20-24 sejr til Team Sydhavsøerne.

Topscorer blev delt mellem Nicklas Bomholt og Mikkel Kaagaard med hver 5, og Jonas Zuk Løkken med 4. Nicolai Neupart i målet bør også fremhæves, med en toppræstation.

Der venter stadig en enkelt kamp inden kvalspillet, når TSØ tager imod dagens "helte" fra HØJ. Det er lørdag d. 6. april kl. 16. Køb billet til kampen her.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram