Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Timålssejr over Fredericia

Timålssejr over Fredericia

Der var en mægtig fest i Maribo, især i 2. halvleg, da Team Sydhavsøerne besejrede rækkens førerhold med 35-25.

Fredericia havde vundet 13 kampe i træk, men torsdag aften måtte de se magtesløse til da Team Sydhavsøerne spillede et brag af en 2. halvleg.

Kampen startede ellers skidt for Team Sydhavsøerne, der kom bagud 1-5 efter 8 minutter, og måtte tage en tidlig timeout. Det hjalp! Fredericia fik herefter noget sværere ved at score mens TSØ stille og roligt fik kæmpet sig tilbage. Vi kom dog ikke tættere på end to måls afstand i 1. halvleg, som ender 10-12.

Team Sydhavsøerne havde vundet momentum, og havde set hvordan Fredericia skulle nedkæmpes. TSØ udlignede til 13-13, og så vågnede publikum. Team Sydhavsøerne blev ved med at score, og det fremskudte forsvar med Kristian Lund Vukman i spidsen, vag vågne og holdt Fredericia fra skud i de fleste situationer. 

Fredericia så ud til at have mistet modet, mens Team Sydhavsøerne fortsatte det fornemme spil. Ved stillingen 29-22 med 8 minutter igen stod publikum op i hallen. En fantastisk kamp ender 35-25 - og jublen i hallen ville ingen ende tage.

Man of the Match blev Kristian Lund Vukman, kåret af Claus Larsen, efter en fantastisk kamp i både angreb og forsvar. Topscorer for TSØ blev Martin Vilstrup med 11 efterfulgt af Vukman med 8.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram