Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Sikker sejr over HØJ

Sikker sejr over HØJ

Efter efter en fremragende første halvleg, kørte Team Sydhavsøerne en 25-32 sejr hjem på udebane mod HØJ.

Team Sydhavsøerne fik en fremragende start på kampen. Fem redninger fra Nicolaj Frejlev indenfor de første 10 minutter (herunder en dobbeltredning på straffe), og i den samme periode kom der tre scoringer fra både Kristian Lund Vukman og Jonas Corneliussen, der spillede højre fløj fordi Bastian Stræde var småskadet.

Allerede efter 14 minutter tog HØJ sin anden timeout, men lige lidt hjalp det. Frejlev og 5-1 forsvaret stod stærkt, og stillingen efter 16 minutter var 2-10.

TSØs første 10-målsføring kom efter 19 minutter, ved 2-12. På dette tidspunkt havde Frejlev haft hele ti redninger. Føringen holdt også til 6-16 efter 25 minutter, og da pausefløjtet lød stod der 8-18 på måltavlen, sidste mål i halvlegen sat ind af en næsten liggende Kristian Lund Vukman i sidste sekund – hans 7. scoring i halvlegen.

I anden halvleg kom HØJ ud med fornyet motivation, og scorede halvlegens første tre mål, samtidig med at de gik frem i et 5-1 forsvar, der generede TSØ. Men stille og roligt fik TSØ styr på det igen, og kom på 12-21 efter 36 minutter, hvor efter der blev byttet mål til 16-25 efter 45 minutter.

TSØ bruger hele bænken, og samtidig bliver koncentrationen slækket lidt – men ikke alvorligt. 21-28 efter 50 minutter, og så blev der ellers byttet resten af kampen. Det ender med en sikker 25-32 sejr over HØJ.

TSØ-topscorer blev Kristian Lund Vukman med 9, efterfulgt af Jonas Corneliussen med 8 (på 9 forsøg).

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram