Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Sejr i Maribo over Otterup

Sejr i Maribo over Otterup

Et solidt forsvar bakket op af en forrygende Frejlev i målet, gav en sikker 27-19 sejr over Otterup.

Team Sydhavsøerne startede kampen lidt nervøst, med flere afbrændere på gode chancer, men var dog allligevel foran hele tiden. Midt i første halvleg stod der således 7-5. Her kom forsvaret og ikke mindst Frejlev på plads, og med flere solide redninger og efterfølgende kontraer, rykkede Team Sydhavsøerne til 12-6 og pauseresultat 13-7.

Anden halvleg begyndte mindre godt for TSØ, der fik en lille scoringskrise der gav Otterup mulighed for at reducere til 14-10. Men så vågnede Martin Vilstrup og Kristian Lund Vukman op, og scorede tre i rap til 17-10 efter 38 minutter. 7 målsføringen holdt til 21-14, hvilket fik Otterup til at gå frem i et offensivt forsvar. Det gav i første omgang pote, da Otterup kom på 22-18. Men med en kombination af godt forsvar og stærkt forsvarsspil, fik TSØ scoret 4 mere til 26-18, og kampen var afgjort. Slutfacit 27-19.

Man of the Match blev Nicolaj Frejlev, der stod en formidabel kamp i målet, kåret af Birgitte fra Ledam.

Topscorer for Team Sydhavsøerne blev Jonas Zuk Løkken med 7, efterfulgt af Martin Vilstrup med 6 og Niclas Bomholt med 4. 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram