Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Sæsonen 19/20 er slut

Sæsonen 19/20 er slut

DHF har afgjort, at sæsonen 19/20 er færdigspillet og slutter med den nuværende stilling.

Et samlet udvalg for professionel håndbold har tiltrådt en indstilling fra Dansk Håndbold Forbunds administration, der betyder, at sæsonen for liga og 1. division afsluttes omgående.

Det betyder, at Team Sydhavsøerne har spillet den sidste kamp i denne sæson, at cheftræner Zanotti har stået i spidsen for holdet for sidste gang, Frejlev har stået sin sidste kamp i målet for TSØ, ligesom flere andre spillere også har spillet den sidste kamp i den røde trøje.

Det er en svær situation, men det vigtigste er stadig den samlede befolknings sundhed, og det bakker vi op om.

Vi vil i den kommende tid, i den udstrækning det er muligt med hjemsendte medarbejdere og spillere, vende tilbage med mere information - ligesom vi forventer at finde en passende måde at takke de spillere, der hermed slutter som TSØ-spillere.

Status for 1. division: TMS Ringsted rykker op, og Nordsjælland rykker ned fra ligaen. Odder, FIF og Roskilde rykker ned i 2. division. Team Sydhavsøerne slutter som nr. 5.

Team Sydhavsøernes andethold rykker ned i 3. division.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram