Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Sådan spilles oprykningsspillet

Sådan spilles oprykningsspillet

Team Sydhavsøerne skal spille om oprykning til ligaen. Læs her om oprykningsspillets struktur og find ud af hvornår du skal med bussen til Tønder og i Maribo Hallerne og bakke drengene op.

Med 3. pladsen, der blev sikret i 2. sidste spillerunde, følger retten til at spille oprykningskampe. Sådan skal de spilles:

Første fase:

Der er to faser i oprykningsspillet. I første fase spiller nummer 2 (TM Tønder) mod 3 (TSØ) i 1. division mod hinanden over bedst af tre kampe. Højst placerede har fordelen af hjemmebane i en eventuel 3. kamp. Det hold der først får tre point, er videre til anden fase

Køb billet til hjemmekampen mod Tønder her.

Anden fase:

Fra ligaen spiller Ribe-Esbjerg, Mors-Thy, Nordsjælland, Lemvig-Thyborøn og KIF Kolding et kvalifikationsspil mod hinanden. Nr. 5 i dette spil skal møde vinderen af kampen mellem 1. divisions nr. 2 og 3 om en plads i Herre Håndbold Ligaen. Disse kampe afgøres over maksimalt 3 kampe (første hold til at få minimum 3 point), hvor det højest rangerede hold i grundspillet har hjemmebane i kamp 1 og eventuelt i kamp 3.

Det ligger fast at kampene mod Tønder afvikles som følger: 

Dato

Hjemmehold

Udehold

Spillested

 

Skærtorsdag 18. april klokken 15.00

TM Tønder

Team Sydhavsøerne

Tønder

 1. kamp

2. påskedag 22.  april klokken 15.00

Team Sydhavsøerne

TM Tønder

Maribo Hallerne

 2. kamp

Søndag 28. april klokken 19.30

TM Tønder

Team Sydhavsøerne

Tønder

 evt. 3. kamp

3. kamp spilles kun, hvis et af holdene ikke allerede har opnået mindst 3 points.

Køb billet til hjemmekampen mod Tønder her.

Bus til udekampen:

TSØ Support har arrangeret bus til udekampen i Tønder Skærtorsdag. 

Der er afgang fra supporter-klubhuset kl. 9.15. Tilmelding senest 14. april til Randi (21968182) eller Flemming (51207158).

Tag med og støt drengene!!!

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram