Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Oprykningskandidater på besøg

Oprykningskandidater på besøg

Torsdag spiller Team Sydhavsøerne "lokalbrag" mod oprykningskandidaterne fra Ringsted. Læs optakt til kampen her.

I torsdagens kamp mod TMS Ringsted kan vi sige, at det nok ikke vil være nok kun at spille én god halvleg, som vi har gjort på udebane. Dertil er det for stærk en modstander.

Sportschef Morten Juul fortæller hvordan vi får lirket modstanderen op:

- Nøglen til spillemæssig succes mod TMS Ringsted er at udfordre dem på nogle af de parametre, hvor de selv er stærke - som man for nylig så Otterup gøre. Nemlig ved initiativrigt og aggressivt forsvarsspil og tempofyldt og tålmodigt angrebsspil, hvor der skal vindes rigtig mange dueller på backs. TMS praktiserer et bevægeligt og offensivt forsvar, hvorfor det er væsentligt, at vi skal turde udfordre udad i banen og skabe gode 1 mod 1 situationer for vores backs og bringe vores dygtige fløje meget i spil. 

- TMS har efter min vurdering rækkens stærkeste startopstilling, men er til gengæld mere sårbare, når der skiftes ud. De første kampe i sæsonen har de afviklet forholdsvist smalt, og netop derfor handler det også om at sætte et højt tempo, da få spillere trækker det store læs. Dette gør de som nævnt til gengæld også rigtig fint, og spillere som Morten Hempel Jensen og Nicolaj Nørager vil når sæsonen slutter ret sikkert være at finde øverst på topscorelisten. 

- Ofte giver det sig selv i denne type som kampe, som det i hvert fald var tilfældet mod Ajax, men hallen skal være den ottende mand for spillerne og skabe den stemning, der gør at spillerne vil ofre sig til sidste blodsdråbe.

Rigtig god kamp!

Bestil billet til kampen her.

Kampen spilles torsdag 18. september kl. 20.00 i Maribo Hallerne. Du kan følge kampen live i Radio Sydhavsøerne og på Tophaandbold.dk.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram