Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
TSØ op på 3. pladsen

TSØ op på 3. pladsen

Team Sydhavsøerne spillede en fremragende kamp på udebane i Skive, vinder 28-35 og rykker dermed op på 3. pladsen.

Fremragende indsats af TSØ-drengene der over hele kampen var det bedste hold. Selv da Bomholt fik sin 3. udvisning, steppede de øvrige spillere op og satte Skive helt på plads. 

Neupart tog de vigtige redninger på de rigtige tidspunkter, Damgaard spillede en vigtig rolle i slutfasen og nok engang var Vukman forrygende fra distancen. Nu er det hele spillet over hos os selv og allerede nu er fokus rettet mod Stoholm, der venter på udebane på lørdag.

Kampens forløb:

Team Sydhavsøerne fik en god start på kampen, hvor bl.a. tre kontraer betød en føring på 2-5. Det blev også til 5-7 og 6-10. Skive tager en timeout og kommer bedre med. De får reduceret til 8-11 og senere 13-14. De to hold følges til halvlegsstillingen 16-17. 

Anden halvleg fortsætter helt lige, blandt andet til 18-18 og 22-22, men Team Sydhavsøerne får stille og roligt overtaget. Efter en stillingskrise ved 23-24 rykker TSØ med et par hurtige scoringer til 23-26, og selvom Skive efterfølgende reducerer til 25-26, så tager TSØ blot fat igen og scorer til 25-28 med 9 minutter igen. 

Den resterende del af kampen stod der Team Sydhavsøerne på! Ved 27-30 tog Zanotti en timeout - og gad vide hvad de aftalte - for Team Sydhavsøerne scorede 5 gange i træk, til 27-35. Til sidst fik Skive et trøstemål til slutfacit 28-35.

Topscorer for TSØ blev Kristian Lund Vukman med 9 scoringer, efterfulgt af Martin Vilstrup og Jonas Corneliussen med hver 6.

Dermed erobrer Team Sydhavsøerne 3. pladsen, med to runder tilbage. Kan vi sejre i de to sidste kampe (eller opnå flere point end Skive, og teoretisk set også Ajax og Odder), skal vi spille kvalifikationskampe til ligaen.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram