Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Odense fik klø i målorgie

Odense fik klø i målorgie

Så fik vi for alvor set prøver på, hvad drengene kan sammen! Team Sydhavsøerne vandt hele 42-28 i fredagens hjemmekamp.

Fra start blev der spillet håndbold i et helt andet tempo end i premieren mod Vendsyssel. Forsvaret var bevægeligt og godt oppe i tempo, hvilket resulterede i flere angrebsfejl og andre tekniske fejl fra Odensespillerne. Fejl der hurtigt blev omsat til kontrachancer og for det meste også mål. Også angrebsspillet var i et et helt andet gear - der blev spillet direkte, varieret og skudene havde kvalitet. Odense kom dog periodevis også med kvalitet, hvor de aldrig helt blev hægtet af. Som halvlegen skred frem, blev føringen dog øget og pauseføringen blev på hele 21-15.

Anden halvleg blev I store træk som første - i lange perioder med begge hold i 7 mod 6. Derfor blev det igen spil med en høj angrebsfrekvens - hurtige afslutninger eller tekniske fejl, af hvilke især Odense havde rigtig mange. Kampen var reelt tidligt afgjort, men TSØ kørte alligevel på gennem hele halvlegen og føringen nåede op på 16 mål inden Odense fik pyntet på resultatet, der blev 42-28.

Yderligere skal det nævnes at kampen bød på officiel debut til endnu en af vores egne unge. U-19 spilleren Gustav Murell fik de sidste minutter på banen.

TSØ havde hele 10 målscorere idag og faktisk var det svært at kåre Man of the Match, da rigtig mange bød ind. Bomholt endte dog med at blive valgt, på baggrund af en stærk fight i begge ender, kåret af Pejsemontøren Jim.

Topscorer blev Niels Kabuya Dahl med 7, efterfulgt af af Nicklas Petersen med 5 og Kasper Olsen med 5.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram