Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Nyt etmålsnederlag til tophold

Nyt etmålsnederlag til tophold

Team Sydhavsøerne havde muligheden for uafgjort til sidst, men taber for anden kamp i træk med ét mål til tophold.

TSØ fulgte med til 7-7 efter 16 minutter, men så trak HC Midtjylland langsomt fra i en halvleg hvor forsvaret og målmændene ikke var hvor de skulle være, og angrebet blev for langsomt. Første halvleg ender 12-15.

I anden halvleg fik TSØ justeret forsvaret, så skuddene fra jyderne blev sat steder, hvor Nicolaj Frejlev bedre kunne tage dem - og så begyndte redningerne at komme. På trods af flere afbrændere i angrebet, fik TSØ stille og roligt indhentet HC Midtjyllands føring, og var kun nede med ét mål i det sidste minut. Det hele ender i en angrebsfejl og et 24-25 nederlag.

Man of the Match blev Bastian Stræde, der spillede fuld tid og scorede 5 gange, kåret af Kenneth Holm fra Cocotten. TSØ-topscorer blev Nicklas Bjerre Petersen med 7.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram