Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Ny sejr til Team Sydhavsøerne

Ny sejr til Team Sydhavsøerne

Team Sydhavsøerne vandt på ny, denne gang 26-33 på udebane mod Køge.

Team Sydhavsøerne førte hele kampen, da oprykkerne fra Køge blev besejret med 26-33. Det er nu 4. sejr i træk.

Trænerteamet Zanotti og Nick udtaler:

- Vi spiller en meget stabil og god kamp mod Køge hvor vi var godt forberedte på hvad de kom med.

- En kanon attitude og tro på tingene hos spillerne, og hvor især fik set Neuparts kvaliteter på målet som fulgte op på Frejlevs gode start i målet i denne sæson. Så vi er glade for at se hvordan Neupart i den grad trådte ind i TSØ trøjen og i turneringen.

- Nu glæder vi os over sejren, og ser frem til at se en fyldt Maribohal på søndag mod HEI - kom i hallen og støt os til fortsat at være ubesejret!

Kampens forløb:

De to hold fulgtes til 3-3, men så tog Team Sydhavsøernes Vilstrup og Vukman fat, og kort efter stod der 4-10. Køge kom dig igen, med 11-14 inden kampens første halvleg sluttede med 12-16.

I starten af anden halvleg kunne det godt se ud som om, at Køge var ved at indhente TSØ, ved cifrene 14-16, men med et par Vilstrup-mål kom TSØ op 14-18, og derefter 17-23 efter 41 minutter. Køge kunne herefter ikke gøre andet end at følge med, til cifrene 22-28 og slutfacit 26-33.

En solid kamp af Team Sydhavsøerne, uden at det dog helt blev en spillemæssig nydelse.

Topscorer blev Martin Vilstrup med 8 (heraf 3 på straffe), efterfulgt af Kristian Lund Vukmand med 5. 

Øvrige målscorere:

Bastian Stræde 4

Magnus Campbell 4

Jonas Zuk Løkken 3

Lauritz Legér 3

Jonas Corneliussen 2

Alexander Nielsen 2

Niclas Bomholt 1

Rasmus Maj 1

Næste kamp er hjemmekampen mod HEI, Skæring på søndag d. 7. oktober. Køb billet til kampen her.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram