Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Ny aftale med Frejlev

Ny aftale med Frejlev

Nicolaj Frejlev har spillet i Team Sydhavsøerne i hele sin seniorkarriere, og gør det fortsat de næste to sæsoner.

Der er ingen tvivl om, at målmand Nicolaj Frejlev er TSØ-mand helt ind til benet. Han har mærket efter, og føler at det kun være i Team Sydhavsøerne at karrieren kan fortsætte - og han har derfor sat sin autograf på en kontrakt der gælder til 2021.

Sportschef Morten Juul er glad for at beholde Frejlev i truppen:

- Frejlev er en kulturbærer, der er utrolig vigtig både på og uden for banen. Og ingen kan vist betvivle, at han er 1. divisions bedste målmand, når han spiller på sit højeste niveau. Så vi er glade for, at vi kan beholde ham de næste to sæsoner - og gerne længere!

Nicolaj Frejlev er for tiden ukampdygtig pga. en fingerskade, og han kommer ikke i kamp i denne sæson. Men så er det godt, at der er flere kampe i vente fra den 30-årige målmand.

Nicolaj Frejlev kan ikke undvære Team Sydhavsøerne:

- Jeg har stille og roligt mærket efter og er nået frem til, at jeg ikke kan undvære håndbolden og Team Sydhavsøerne, siger Nicolaj Frejlev. Et klubskifte er og har ikke været inde til overvejelse. Team Sydhavsøerne er min klub, som jeg er mega glad for at være en del af, fortæller han blandt andet i tirsdagens Folketidende. 

- Og jeg mener, at klubben er inde i en god gænge.

Nicolaj Frejlev flyttede i efteråret til Nykøbing, hvor han er flyttet sammen med hustruen Maria og sønnen Niels. Det skete efter at han blev færdiguddannet som gymnasielærer - en uddannelse han håber at kunne bruge, en dag hvor der er tid til et fuldtidsjob. Indtil videre arbejder han på halv tid som pædagog).

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram