Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Nederlag til stærke Otterup

Nederlag til stærke Otterup

Team Sydhavsøerne var svækket i angrebet, og kunne ikke stække det stærke fynske hold - og tabte 34-21.

Det var ventet, at det ville blive svært mod Otterup og med to af de største angrebsprofiler, Lauritz og Vukman ude, var der meget der skulle lykkes især i defensiven, hvis det skulle blive til point. 

Kampen startede rimeligt lige mellem de to hold. Otterup var kommet foran 4-2 efter 9 minutter, men midt i første halvleg havde TSØ reduceret til 7-7, og senere blev det 11-11.

I store dele af 1. halvleg stod defensiven da også godt og vi var i teten indtil der sneg sig nogle dumme tekniske fejl og udvisniger ind, hvorfor Otterup kunne gå til pausen med momentum, og stillingen14-11.

I anden halvleg faldt defensiven helt sammen og målvogterredningerne udeblev. Otterup havde blandt andet føringer på 15-11, 17-13, 18-15 og 22-16 efter 40 minutter. Tydeligvis en meget svær periode for Team Sydhavsøerne, der ikke rigtig kunne bryde igennem det stærke fynske forsvar. Hver gang TSØ scorede én havde Otterup scoret to, og efter 48 minutter førte de med syv, 26-19. 

Forskellige formationer både defensivt og offensivt blev bragt i spil, men på dagen var Otterup os overlegne i alle faser, og det endte med et fortjent stort nederlag på 34-21.

TSØ-topscorer blev Andreas Stryger med 9 scoringer, og trods der ikke var meget at glæde sig over, bør netop Stryger alligevel fremhæves for en god indsats.

 

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram