Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Nederlag til Skovbakken

Nederlag til Skovbakken

Ærgerlig åbning på sæsonen

Det blev ikke den indledning på sæsonen vi håbede. En 2. halvleg et godt stykke under niveau resulterede desværre i et nederlag på 25-27.

Fra starten af kampen var det ellers TSØ der var i teten - i hvert fald efter 10 minutter, hvor forsvar og Neupart der startede i målet fik fat, hvilket gav et par kontramål. Vi kunne dog ikke helt lægge afstand til Skovbakken, primært grundet flere brændte chancer - noget der i øvrigt var kendetegnende for TSØ´s spil kampen igennem. Derfor sad man med følelesen af, at 9-14 føringen til pausen faktisk godt kunne have været større.

Men fra starten af 2. halvleg gik alt galt. TSØ blev ramt af flere udvisninger og på bare 7 minutter var Skovbakken kun bagud med 2 mål og kampen var helt åben. Udvisningerne fortsatte desværre og TSØ forvaltede ikke undertalssituationerne godt - brændte chancer eller tekniske fejl gav scoring i tomt mål. Efter 15 minutters spil af 2. halvleg var der udlignet og det var tydeligt, at det var Skovbakken der havde overtaget. Langsomt trak de fra og først i slutfasen efter et forsvarsskifte til en 5:1 formation kom TSØ tilbage i kampen, men desværre var Skovbakken alligevel stærkest da det skulle afgøres og trak sig sejrrigt ud af opgøret.

Der er ingen tvivl om, at gutterne er skuffede over præstationen i 2. halvleg, der var langt under niveau, men samtidig er de oppsatte på at få revanche, og det skal gå ud over AJAX på lørdag i Maribohallen.

 

TSØ´s måscorere blev:

Mikkel Kaagaard ANDERSEN 6
Alexander Engholm NIELSEN 4
Nicklas PETERSEN 3
Jonas CORNELIUSSEN 3
Nicklas BOMHOLT 3
Andreas STRYGER 2
Bastian STRÆDE 2
Kaare Ravn LARSEN 1
Magnus Ravn CAMPBELL 1
#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram