Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Nederlag til Odder

Nederlag til Odder

Team Sydhavsøerne har det svært med Odder. Trods en god første halvleg blev det til et nederlag på 35-32 til Odder på udebane.

Det var Odder der startede kampen bedst, de kom foran 3-1 og senere 8-6. Her skiftede Team Sydhavsøerne fra et fladt 6-0 forsvar til 5-1 med Kristian Lund Vukman fremme, og det gav resultater. Fire scoringer i træk gjorde at TSØ gik fra 8-6 til 8-10, og her var det så gæsterne fra Sydhavsøerne der havde fat i den lange ende. Odder kom dog tilbage ved 12-12, men en ny god periode gav TSØ-føring på 12-15 og 13-17. Odder fik dog pyntet lidt på stillingen, og nåede 16-18 inden pausen.

Anden halvleg begyndte med en scoring fra Odder til 17-18. Kampen bølger frem og tilbage, først med et par TSØ-scoringer til 19-22, hvor efter Odder skyder igen til 21-22. Det bliver også til 22-23 og 23-24, og således en meget lige kamp. TSØ har det svært på dette tidspunkt, og Odder scorer til 24-24. I en periode hvor TSØ har en to minutters udvisning kommer Odder foran 26-25, og TSØ må tage en timeout. Endnu en udvisning til TSØ giver Odder momentum der kommer på 28-25, ikke mindst fordi Salah Boutaf i Oddermålet har nogle fine redninger. Ved 29-25 og med 10 minutter tilbage, tager TSØ endnu en timeout.

Odder når op at føre med fem, ved 30-25 og senere 32-27, inden Team Sydhavsøerne scorede tre i træk og således reducerede til 32-30. Odder får hjælp fra dommerne i slutfasen, hvor Team Sydhavsøerne spiller det sidste minut med to mand udvist. Kampen slutter 35-32.

Kristian Lund Vukman bliver TSØ-topscorer med 9 scoringer, efterfulgt af Martin Vilstrup med 6. 

Team Sydhavsøerne spiller hjemme på søndag kl. 15 mod TM Tønder. Køb billet til kampen her.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram