Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Talent på treårig kontrakt

Talent på treårig kontrakt

Team Sydhavsøerne har tegnet kontrakt med stortalentet Lauritz Reinholdt Legér - til trods, at han i den første sæson fortsat vil være U-18 spiller.

Bortset fra en enkelt afstikker en sæson i GOG, har Lauritz spillet i HMH Maribo og Team Sydhavsøerne, siden han startede med sporten. Han er født årgang 2000 og bliver først myndig 14. Januar når han har fødselsdag.

EuroWorkers bliver spillersponsor for Lauritz og Salgsdirektør Anders Hansen udtaler: ”For os betyder det meget, at Team Sydhavsøerne prioriterer de lokale talenter og derfor glæder det os i EuroWorkers meget, at vi kan være behjælpelige med at gøre det attraktivt for Lauritz at blive på Lolland samt fokusere 100% på skole og håndbold. Vi bakker op om Team Sydhavsøernes strategi og ser tegningen til en spændende fremtid”

Lauritz selv udtaler: “Jeg har valgt at tegne kontrakt med TSØ, da jeg føler det er fedt projekt de er ved at stable på benene. For mig som ung spiller, er det fedt at kunne træde ind på et hold, hvor der er en god blanding af unge og gamle spillere. TSØ er det perfekte sted for mig at udvikle mig håndboldmæssigt, da jeg føler at trænerteamet vil os unge det bedste, samtidigt med at jeg kan tage min gymnasielle uddannelse.” 

Sportschef Morten Juul:“Når man er i startopstillingen på U-18 landsholdet på venstre back positionen og tilmed én af de dygtigste forsvarsspillere i årgangen, er det klart, at der er mange øjne på én og interessen for at tilknytte ham er stor. Så glæden ved og stoltheden over at vi kan holde ham i Team Sydhavsøerne er enormt stor. Det er grundstenen i vores strategi, at vi skal have så attraktivt et trænings - og udviklingsmiljø, at de unge tilvælger os, fordi de kan se, at de prioriteres og at der satses på dem.”

Lauritz har allerede i denne sæson fået sin debut for 1. Divisionsholdet, hvilket er ret usædvanligt for 1. års U18 spillere.

"Det vidner om, at vi har med et ekstraordinært stort talent at gøre og TSØ regner også med at sæsonen 18/19 primært kommer til stå på seniorbold. Lauritz har dog også stadig en masse at lære og vi er bevidste om, at de unge talenter udviklinger sig i ryk, så vi skal være tålmodige og ikke have en forventning til, at han bliver en profil fra første sæson. Jeg er overbevist om, at Lauritz har valgt rigtigt ved at tage 3 år i Team Sydhavsøerne og ved at han er i gode hænder hos Zanotti, Nick og resten af teamet omkring holdet.", uddyber sportschefen.

Tillykke til Lauritz og ikke mindst til Team Sydhavsøerne!

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram