Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Jonas Corneliussen

Jonas Corneliussen

Når sæsonen slutter om et halvt års tid, stopper højrebacken Jonas Corneliussen i TSØ.

Jonas Corneliussen har valgt at stoppe i Team Sydhavsøerne, da han trænger til nye udfordringer.

- Det har ikke været en nem beslutning, men der er flere grunde til det. Der skal ske noget nyt i mit liv, og om det bliver med eller uden håndbold, har jeg ikke besluttet endnu, siger Jonas Corneliussen til Folketidende.

Team Sydhavsøerne er ked af at miste Jonas Corneliussen, som vi gerne ville have beholdt, men af hensyn til den videre planlægning skulle der bruges et svar nu.

- Jonas er en fantastisk fyr, og han har været et super godt bekendtskab, men vi har godt kunne se, at der var andre ting, der trak i ham, og vi ønsker ham held og lykke i hans fremtidige karriere, udtaler sportschef Morten Juul.

- Et karrierestop er en stor beslutning, men absolut i mine overvejelser, siger Jonas Corneliussen, der ikke har været tilfreds med det seneste halve år.

- Men det har intet med klubben at gøre. Det handler udelukkende om mig selv. Jeg har ikke præsteret godt nok, fordi jeg har været uheldig med skader, siger Corneliussen, der i dagens avis slår fast, at han er fast besluttet på at slutte ordentligt af.

 

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram