Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Fredagssejr over Køge

Fredagssejr over Køge

Køge fulgte med i de første 10 minutter, men så havde de ellers ingen chance mod et stærkere TSØ-hold.

Efter 10 minutter stod der 3-3 på tavlen, men så begyndte Team Sydhavsøerne 5-1 forsvar med Vukman i front at virke, og så trak TSØ fra med 8-5, 11-6, 15-8 og pausestillingen 17-8.

I anden halvleg faldt niveauet, og TSØ begyndte at lave flere fejl. Tilskuerne håbede på stillingen 20-10 (for så vidste de at 2010 Vin & Velsmag ville give en vinsmagning). 10-målsføringen kom dog først ved 24-14 efter 42 minutter. Team Sydhavsøerne kunne, trods et ikke helt så overbevisende spil, sikre en overbevisende sejr. Kampen ender 31-22.

Flere af spillerne havde været plaget af sygdom i løbet af ugen, og der blev skiftet meget flittigt ud. Tager man det i betragtning, så var indsatsen godkendt... og så det at Køge ikke er et let hold at spille imod.

Man of the Match blev Nicolai Neupart, der havde mange gode redninger, kåret af Preben Kiszka fra Depot Lolland-Falster.

Topscorer blev Jonas Corneliussen med 8 scoringer, efterfulgt af Bastian Stræde med 5 (alle scoret i første halvleg) og Martin Vilstrup med 4.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram