Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Flot sejr over Tønder

Flot sejr over Tønder

Der var ild i øjnene, og spillerne holdt niveau gennem hele kampen - og nedlagde Tønder med 26-22 efter en ellers lige kamp.

Team Sydhavsøerne kom bedst fra start, med en 3-1 føring efter 5 minutter. Men typisk for kampen så fik Tønder udlignet til 4-4. TSØ kom foran 7-5 og Tønder udlignede til 8-8... og igen ved 11-11. De sidste 5 minutter af første halvleg stod dog i Team Sydhavsøernes tegn, med en pausestilling på 13-11.

Team Sydhavsøerne var flere gange foran med to i løbet af i 2. halvleg, blandt andet 14-12 og 16-14, men Tønder er et stærkt hold, og de får reduceret til 18-18 og senere 20-20. På dette tidspunkt mangler 8 minutter, hallen koger, og Zanotti kalder en timeout mens publikum synger "Sweet Caroline".

I de næste to angreb scorer først Vukman og derefter Corneliussen, og så står der 22-20, og senere 23-31. En timeout fra Tønder med 3½ minut tilbage gør ingen forskel, idet TSØ scorer tre gange i træk til 25-21. Kampen er afgjort og et mål til begge hold i de sidste sekunder giver en TSØ-sejr på 26-22.

Igen en fantastisk hjemmekamp i Maribo, hvor publikum virkelig var med drengene de sidste vigtige 10 minutter.

Man of the Match blev Nicolai Neupart, kåret af Steffen og Karsten fra Steel Engineering, efter en solid kamp i målet med mange vigtige redninger.

TSØ-topscorer blev Kristian Lund Vukman med 8, efterfulgt af Vilstrup med 7 og Corneliussen med 5.

Dermed er Team Sydhavsøerne på 4. pladsen, med 1 point op til Skive på 3. pladsen, der giver Kval.-kampe. Netop Skive er Team Sydhavsøernes næste modstander på søndag!

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram