Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Flot sejr over HØJ

Flot sejr over HØJ

Team Sydhavsøerne gav publikum noget at klappe af, da HØJ søndag blev besejret med 32-24.

Allerede fra kampens start havde Team Sydhavsøerne godt styr på modstanderen. Efter 7 minutter førte TSØ 4-1, alle fire TSØ-mål sat ind af den tidligere HØJ-spiller Nicklas Bjerre Petersen. De to hold fulgtes herefter til stillingen 9-5 og 12-8, og ved pausen stod der 14-9.

Team Sydhavsøerne lagde hårdt ud efter pausen, og havde bragt sig foran med 19-10 efter 34 spillede minutter. Det fik HØJ til at tage en timeout og gå over til at spille 7 mod 6. Det hjalp, og de kunne således reducere til 22-17, og senere 24-20 - men sejren var dog aldrig i fare, for i kampens sidste 5 minutter går TSØ fra 28-23 til 31-23, og da unge Lukas Eichwald satte kampens sidste scoring ind med et sekund, blev slutfacit 32-24.

Man of the Match blev en velspillende Nicklas Bjerre, kåret af Pejsemontøren Jim. Nicklas blev desuden blev delt topscorer med Kristian Lund Vukman - begge med 7 scoringer.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram