Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Campbell forlænger til 2021

Campbell forlænger til 2021

Magnus Campbell havde et år tilbage af sin kontrakt, men han er nu blevet enige med klubben om at tegne en ny kontrakt, der gælder de kommende tre sæsoner.

Den nye aftale blev præsenteret for partnerne før kampen mod Otterup. På billedet ses Magnus Campbell sammen med (fra venstre) sportschef Morten Juul, TSØ-direktør Anders Henriksen og bankdirektør for Lollands Bank, der er spillersponsor for Magnus, Anders F. Møller.

Magnus Campbell er glad for en lang aftale med TSØ:

- Jeg ser en stor fremtid her i Team Sydhavsøerne, og så har jeg stor tiltro til vores trænerduo, hvilket også kan ses på at jeg nu har skrevet en lang kontrakt på de tre næste år. Ellers så satser jeg på, at vi skal op i ligaen inden længe – jeg vil være med hvor det er sjovt, og lige nu er det i Team Sydhavsøerne, og på sigt i ligaen.

Sportschef Morten Juul fremhæver Campbells store potentiale:

- Magnus Campbell har kæmpe potentiale. På det seneste har han gjort en kæmpe forskel i forsvaret, men vi skulle gerne have lagt et par lag på. For når man er så høj som Magnus er, så skulle han også gerne kunne skyde lidt udefra, og lave nogle flere mål. Det er jeg sikker på, at det kommer vi også til at se.

Assistenttræner Nick Szwiec kaldte aftalen en god signing:

- Hvis I ikke allerede har gjort det, så læg mærke til Magnus. Han er om nogen et kæmpe, kæmpe talent, særligt i den defensive rolle. Han er rigtig, rigtig spændende, og det at vi har fået ham til at blive her de næste tre år det er virkelig en god signing. Ham vil I opleve, at der er meget perspektiv i.

Magnus Campbells nye kontrakt gælder for de kommende tre sæsoner, hvilket betyder frem til 2021.

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram