Team Sydhavsøerne
Team Sydhavsøerne
Bastian forlænger til 2021

Bastian forlænger til 2021

Højre fløj Bastian Stræde har netop forlænget med Team Sydhavsøerne frem til 2021. En vigtig forlængelse for klubben!

Sportschef Morten Juul er en glad sportschef:

"Vi er meget tilfredse med, at det er lykkedes os at holde på Bastian i to sæsoner yderligere. Efter en lidt svær start i sin første sæson, har Bastian, sammen med holdet, virkelig løftet sit spil. Han har en høj scoringsprocent fra fløjen, har et godt blik for spillet i defensiven, hvor han ofte stjæler bolde og løber dem i mål og så er han hurtig i kontrafasen."

"Han er stadig en ung fyr med masser af potentiale – han klør på til hver eneste træning, så vi har store forventninger til at den nuværende positive udvikling kun vil fortsætte."

Der er dermed kontrakt mellem TSØ og Stræde frem til 2021.

På billedet ses Bastian sammen med sin spillersponsor Claus Ringtved fra Ringtved A/S.

Bastian Stræde fortæller mere i denne video:

#tsø
Del din oplevelse med Team Sydhavsøerne - hashtag dit billede #tsø på Instagram